Psykolog Praktiker Forsker Netværket

Netværket blev etableret 5. september 2019 i København under ledelse af psykolog Niels Bagge (praktiker) og psykolog Stig Poulsen (forsker) på initiativ fra Selvstændige Psykologers Sektion i Dansk Psykolog Forening.

Medlemmerne i netværket er primært psykologer i privat praksis inden for klinisk psykologi og organisationspsykologi samt forskere fra universiteterne, eller selvstændige, som typisk er psykologer, men også kan have andre faglige baggrunde.

Der vil blive arrangeret møder løbende, hvor praktikere og forskere kan snakke sammen omkring opstart, udvikling, gennemførelse og formidling af praksisbaseret forskning, og alle psykologer i praksis samt forskere, som gerne vil være med i dette samarbejde, er meget velkomne.